Om KonfirmandBlog

KonfirmandBlog

- holdninger og handlinger til konfirmandundervisning

KonfirmandBlog er et forum for inspiration og erfaringsudveksling for folk, der interesserer sig for konfirmander. Her kan præster og andre interesserede finde ny viden og og nye idéer til konfirmandundervisningen. Og her kan de selv blogge med og dele ud af glæder og frustrationer fra et arbejdsliv med konfirmander.

KonfirmandBlog opstod som led i et undervisningsprojekt på Journalisthøjskolen i Århus. Den lever videre og venter på, at konfirmandsæsonen efteråret 2008 begynder. Til den tid vil KonfirmandBlog følge livets gang i konfirmandstuen og tage udgangspunkt i tanker og tendenser i et undervisningsforløb.

KonfirmandBlog beskæftiger sig i maj 2008 med tilblivelsen af et magasin for konfirmandforældre, som er ved at blive til. I første omgang som et eksamensprojekt på Journalisthøjskolen, men siden forhåbentligt som et magasin præster kan købe og dele ud blandt deres konfirmanders forældre. Magasinets røde tråd er Klogere på kristendom.

KonfirmandBlog indbyder til, at præster og andre interesserede deler ud af egne erfaringer med konfirmander. Det er Bloggens håb, at mange vil øse ud af sorger og glæder fra konfirmandstuen til inspiration for andre. Vi håber også, at Bloggen vil byde på gode debatter om konfirmandundervisningens indhold og formål. Og spændende vil det være, hvis nuværende og tidligere konfirmander får lyst til at blogge med om, hvordan det er at være konfirmand.

KonfirmandBlog bestyres af sognepræst og fagjournalist Lotte Lyngby

Læg en kommentar