Kommentarer til: Modige konfirmander trodser bevidste forældre

Af: lottelyngby

lottelyngby — Wed, 09 Apr 2008 08:49:40 +0000

Jeg ved ikke, hvad moralen er for dig. Mener du, at nogen skulle have forhindret dig i at blive døbt og konfirmeret som 13-årig?
Du skriver, at du dengang gerne ville konfirmeres. Og man er vel nødt til at træffe sine afgørelser ud fra, hvordan tingene ser ud i det nu, som man befinder sig i. Ingen kan vide, hvad fremtiden bringer af tro og ikke-tro.
Det med troen er sjældent en konstant, som er det samme et helt liv igennem. Det kan se meget forskelligt ud, alt efter om man er 13, 25 eller 67 år. Er man ikke nødt til at forholde sig til tro, mening og eksistens ud fra det sted, hvor man lige nu er?

Lotte

Af: dyrevelfaerd

dyrevelfaerd — Tue, 08 Apr 2008 17:50:54 +0000

Jeg var ikke blevet døbt som lile, fordi det var noget mine forældre bevidst valgte fra, men da konfirmationsalderen nærmede sig, ville jeg alligevel gerne konfirmeres.
Så jeg var igennem hele den akavede seance med at stå som 13-årig og skulle døbes i kirken… Tror egentlig ikke, det var noget hverken mine forældre var stolte eller ikke-stolte af.
Jeg blev altså konfirmeret sammen med mine kammerater og synes som 13-14-årig, det var det, jeg skulle.
Nu hvor jeg er blevet voksen (eller det der ligner…) er jeg på ingen måde troende, og jeg ville ALDRIG vælge at blive døbt eller konfirmeret den dag i dag – så hvad er moralen?

Af: rulebritannia2008

rulebritannia2008 — Tue, 08 Apr 2008 15:01:40 +0000

Ja, hatten af for det selvstændige valg.

Jeg er hverken døbt eller konfirmeret, men mine forældre sendte mig til konfirmationsforberedelse alligevel. For at give mig mere viden, så jeg bedre kunne vælge.
Fuck, det var kedeligt!
Så jeg slap efter et par måneder, da mine forældre endelig forstod, at præsten var træls. Hvad mon moralen er her?

Af: Kasper Tveden

Kasper Tveden — Tue, 08 Apr 2008 12:58:55 +0000

Jo, jo, det er altid flot, når folk trodser de normer forældre og samfundet udstikker for dem, for kun derved kan vi udvikle os som individer og samfund.

Men når du skriver, hvor meget du tager hatten af for disse UNGE mennesker, som vælger at lade sig konfirmere på trods af forældrenes ønske, så synes jeg, at du springer over den gruppe, som går den anden vej.

Konfirmation i Danmark er en tradition, og for mange personer i 13-14 års alderen er det nemt bare at følge med strømmen og lade sig konfirmere. Det ligger i kortene, at det er det, man skal i syvende klasse, også har man jo hørt om den store fest og de mange gaver.

Forældre og præster bør i langt højere grad tage en samtale med børnene om, hvorfor de skal konfirmeres og lade dem vide, at konfirmationen ikke bare er noget man gør, fordi de andre gør det. Ej heller er det noget man skal gøre på grund af en store fest eller gaver.

Som 13-14 årige er du ikke engang gammel nok til at blive straffet for dine kriminelle handlinger, men vi mener åbenbart, at man er gammel nok til at svare på et af livets sværeste spørgsmål.

Af: Kasper Tveden

Kasper Tveden — Tue, 08 Apr 2008 12:48:00 +0000

jo jo. Det er altid flot, når nogen trodser de normer som forældre og det øvrige samfund stikker ud for dem. Kun derved udvilkler vi os som individer og som samfund.

Men når du skriver på bloggen, hvor meget du tager hatten af for de UNGE personer på 13-14, som vælger at trodse forældrene ved at lade sig konfirmere, finder jeg det lettere upassende, at du ikke røre ved det andet aspekt. Nemlig dem, som vælger ikke at blive konfirmeret.

I Danmark er konfirmationen en tradition, og hvis du er døbt, ja, så lægger det også i kortene, at du skal konfirmeres for først der kan man få sig en masse gaver, og gaverne spiller en enorm betydning, hvilket du jo også må have erfaret som præst.

Derfor mener jeg, at præster i langt højere grad bør gøre disse unge teengaere bevidste om det valg, de skal foretage sig. Som 13-14 årig gør man, hvad de andre gør.