“De gør det jo bare for gavernes skyld”.
Sådan lyder ofte folkets dom over konfirmandernes konfirmation. Dommen falder garneret med en vis portion hån. Underforstået: der er ingen alvor i en konfirmation, hvis det med gaverne betyder noget.
Set fra min præstepind er det slet og ret løgn, at konfirmander bliver konfirmeret for at få gaver. For de konfirmander, der rent faktisk vælger konfirmationen fra, får i langt de fleste tilfælde også en stor fest og masser af gaver. Nogle kalder den fest for nonfirmation. Andre inviterer til stort 14-års gilde eller teen-agefest. Så begavet bliver de unge mennesker. Hvad enten de konfirmerer sig eller ej.
Gaver til dørsmækkere
Men hvad er der også galt med gaver? Det skulle være en mærkelig teenager, der ikke fik bobler i maven ved tanken om et bugnende gavebord. Det gør jeg da forøvrigt stadigvæk selv ved tanken om fødselsdagsgaver og julegaver - og det selv om min dåbsattest har 40 år på bagen.
Mærkeligt det menneske, der ikke gerne vil have gaver! Og mennesker i størrelsen 13-14 år har om nogen brug for gaver. For de befinder sig i én af livets mest krævende faser. De er ved at blive sig selv, og vejen til at blive det går over at blive en anden end sin far og mor. Og det er ikke let for forældre at vænne sig til. Så teen-agere fremstår besværlige. De smækker med dørene, de har et temperament uden lige, de gør mærkelige ting, og de er ind imellem svære at elske. Der bliver råbt både højt og vredt i huse, hvor der bor 13-14 årige mennesker.
Gaver bekræfter
Midt i den svære tid, hvor de slås for at blive sig selv og må leve med de voksnes misbilligelse og bekymring, dér er det guld værd at blive holdt fest for og få masser af gaver. For fest og gaver bekræfter den unge i, at han har værdi, og at der er nogen, der sætter pris på ham. Midt i en tid med smækkende døre og hårde ord oplever konfirmanden, at hun er én, som det er værd at holde fest for. Hun bliver mindet om, at der er en familie, som hun har betydning for.
Se, dét tror jeg er rigtig meget værd. Derfor vil jeg til enhver tid som præst opfordre konfirmanderne til at glæde sig til fest og gaver. Det er ikke kun det forbrugsorgie, det måske giver syn af. Det er en bekræftelse på værdi og betydning. Og det har 13-14 årige altså brug for.
1 kommentar
april 9, 2008 kl. 9:44 am
Jeg har heller ikke ondt af at konfimanderne får gaver og en stor fest. Det gælder jo fx også når man bliver gift og døbt. Sjovt nok er der aldrig nogen der spørger nygifte, om de ikke bare gjorde det for gavernes skyld!
Der er iøvrigt en sjov tendens til at traditioner eller ideer fra andre højtider “kryber ind” i konfirmationsfestlighederne. Konfirmanderne giver hinanden roser ligesom studenter. De bliver hentet på Harley Davidson motorcykler ved kirken, og kører i limousine på blå mandag ligesom nygifte.
Sådan noget gjorde vi ikke da far var dreng!
Leave a Reply