Set med mine præsteøjne er konfirmation ikke et bryllup, hvor man for livstid gifter sig med Gud. Hvis det var tilfældet, ville det ikke være rimeligt at bede 7. klasses elever om at tage stilling til, om de vil konfirmeres. I så fald skulle konfirmander mindst være myndige.
Konfirmation er for mig at se først og fremmest et pædagogisk tiltag. Det vigtige er ikke den kirkelige handling, men den undervisning, der går forud. Det var da også netop med det formål, at unge skulle lære noget, at konfirmationen blev indført i Danmark i 1700-tallet. Der står da heller ikke ét ord om konfirmation i bibelen.
Konfirmationsforberedelse er kirkens tilbud til unge om at blive klogere på, hvad kristendom er.
Dét forløb afsluttes med konfirmationen i kirken. Her bliver konfirmanden spurgt om ‘han vil konfirmeres i den kristne tro’. Konfirmation er altså noget, der ‘overgår’ ham eller sker med ham. Konfirmanden er så at sige passiv modtager af konfirmationen.
Konfirmation betyder ‘bekræftelse’. Konfirmanden bliver spurgt, om han vil bekræftes i den kristne tro. Siger han ja, så lægger præsten sin hånd på hans hoved og gentager på ny dén velsignelse, som konfirmanden i sin tid fik, da han blev døbt.
Konfirmationsvelsignelsen lyder sådan her:
Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader,
som i dåben har gjort dig til sit barn,
han styrke dig i din tro og give dig håb,
han velsigne dig og bevare dig i sin kærlighed.
Det er dén velsignelsesbøn over den unge, som er konfirmationens indhold. Og den er man gammel nok til at få som 13-14 årig. Og vælger man siden hen, at det med Gud, det tror man godt nok ikke på - ja, så er konfirmationen ikke noget livegenskab. Også den konfirmerede har frihed til at tænke og tro, som hun vil.
3 kommentarer
april 8, 2008 kl. 6:38 pm
Godt, tankevækkende indlæg.
Noget, der altid har undret mig:
Hvorfor skal man døbes for at blive konfirmeret? Hvis det er fordi konfirmationen er en bekræftelse af dåben, hvorfor så lade sig konfirmere, hvis man lige er blevet døbt?
Er en ‘voksendåb’ og en konfirmation ikke det samme? Er det så ikke dobbelt?
Haakon
april 9, 2008 kl. 8:42 am
Kære Haakon
Du har helt ret - konfirmationen er absolut overflødig, hvis man lige er blevet døbt. Så det idéelle ville for mig at se være, at de udøbte konfirmander blev døbt samme dag, som resten af flokken blev konfirmeret. Det sker også enkelte gange.
Men for nogle 13-årige er det pinligt at skulle stå der ved døbefonten og få vand på sit hovede for øjnene af en stopfuld kirke. Og så laver vi en dåbsgudstjeneste kun for deres egen familie. For andre konfirmander er det vigtigt at blive konfirmeret sammen med de andre - selv om de så også er blevet døbt nogle måneder før. For mig vejer hensynet til den enkelte tungere, end hvad der principielt ville være rigtigst at gøre.
Du kan godt sige at det er ‘dobbelt’ at blive døbt den ene måned og konfirmeret den næste. For konfirmation er at blive husket på, hvad der skete i dåben, og det kan man vel ret beset godt huske i forvejen, hvis det er sket, mens man har været stor. Men på den anden side er der ikke noget forkert i at høre noget én gang til.
Jeg gider i hvert fald godt høre min kæreste erklære sig min kærlighed igen, selv om han måske også gjorde det for en uge siden. Så der findes ting, som man gerne hører flere gange. Og derfor kan jeg fint acceptere, at unge, der lige er blevet døbt, alligevel gerne vil konfirmeres.
Lotte
april 9, 2008 kl. 1:19 pm
Enig - de 13-14 årige kan sagtens forholde sig til det - og det er en god lejlighed til at stoppe op og tænke lidt over livet. Vores ældste valgte konfirmationen fra halvvejs gennem forberedelsen. Det har vi fuld respekt for - han var nemlig fint i stand til at sige til og fra. Den mellemste er nået til mini-konfirmand (de 9-årige) og hun tænker allerede meget over, hvordan hun skal stille sig. Så fuld respekt for en kirke, der giver de unge en mulighed for at stoppe op, tænke sig om og tage sit eget valg.
Leave a Reply